Sofisten (dialog)

Sofisten (græsk Σοφιστής Sophistḗs, latiniseret Sophista) er en filosofisk dialog, skrevet af den oldgræske filosof Platon. Det er et af hans sene værker. Værket indeholder en fiktiv samtale. Hovedpersonen er en ikke benævnt fremmed fra Elea og den unge matematiker Theaithetos. Biroller indehaves af Platons lærer Sokrates og matematikeren Theodoros fra Kyrene.

De to debattører stiller sig den opgave at bestemme begrebet "sofist". Sofisten, en underviser i retorik skal bestemmes nøjagtigt, således af dette erhverv bestemmes i henhold til sit væsen og kan afgrænses fra alle andre aktiviteter. Først indøves teknikken i begrebsbestemmelsen ved at betragte et enkelt eksempel, fiskeren. Den filosofiske set overlegne fremmede leder samtalen. Under definitionen benyttes teknikken dihairesis: At man bliver ved med at opdele et overordnet begreb i underbegreber, indtil man når frem til en præcis definition af det undersøgte begreb. På denne måde når samtalepartnerne til sidst frem til definitionen på sofisten.

Platons hensigt er polemisk. Han er en skarp kritiker af sofismen, en omstridt dannelsesbevægelse, der skabte stort røre i hans hjemby Oldtidens Athen. Platon mente sofisterne var charlataner, der argumenterede useriøst, forvandlede logikken til en leg og ikke havde den viden de påstod at have. Derved lader han den fremmede og Theaitetos komme frem til den konklusion, at sofisten er en særlig type bedrager.

Bedragets tema giver samtalepartnerne anledning til en undersøgelse af væren og ikke-væren. Hvis væren og ikke-væren adskilles i for høj grad, og det ikke-værende ikke findes, kan der ikke findes falskhed eller en forklaring af, hvad bedrag er. Derfor må der bestå en forbindelse mellem væren og ikke-væren, der muliggør bedrageriske udtryk; det ikke-værende må være reelt og givet, sammen med det værende. Denne undersøgelse fører til almene teser om ontologi, altså læren om væren eller det værende.

Den moderne forskning anser Sofisten for at være den første udarbejdelse af en differentieret ontologi i den vestlige filosofi. For første gang undersøges spørgsmålet "Hvad er væren?". Gennem en intensiv undersøgelse af den førsokratiske filosof Parmenides nåede Platon frem til resultater, der gjorde det muligt for ham at lave en samlet tolkning af de komplekse forhold mellem væren og ikke-værende, enhed og flerhed. Samtidigt formulerer han her vigtige teser omkring logik og sprogfilosofi. For den senere udvikling af læren om kategorier var hans indførsel af fem øverste arter vejvisende. Endnu i nutiden har hans undersøgelse af værensspørgsmålet stor indflydelse.